Bæredygtighed hos Neste
Vi forsyner vores kunder og partnere med løsninger, der reducerer udledninger og afhjælper verdens mest presserende bæredygtighedsudfordringer. Vores vedvarende og cirkulære løsninger er vores bidrag til at holde samfund kørende, på de mest bæredygtige måder. Samtidig hjælper vi med at reducere afhængigheden af nyproducerede fossile råvarer. I 2022 var vores kunder i stand til at reducere deres udledning af drivhusgasser (GHG) globalt med 11,1 millioner tons*, ved at erstatte fossile produkter med Nestes vedvarende og cirkulære løsninger.
Vi sætter høje standarder for bæredygtighed. Vores arbejde er styret af Nestes bæredygtighedsvision, hvor vi har sat ambitiøse mål for både klima, biodiversitet, menneskerettigheder samt vores forsyningskæde og råvarer – begreber, der alle hænger sammen. Vi sigter mod en CO2-neutral og naturpositiv værdikæde inden 2040 - i tæt samarbejde med vores partnere.
Vores bæredygtighedsindsats vurderes af en række tredjeparter. For eksempel er Neste konsekvent blevet inkluderet i Dow Jones Sustainability Indices (DJSI) og Global 100-listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. Vi er også blevet rangeret som en top performer i CDP's klima- og skov ratings.
Reduktion i klimapåvirkningen på alle fronter
Klimakrisen kræver øjeblikkelig handling for at reducere udledningen af drivhusgasser globalt. Samtidig med, at vores produkter og løsninger gør det muligt for vores kunder at reducere deres drivhusgasudledning, skal vi også sikre, at vores produkter, på tværs af deres livscyklus, har så lav drivhusgasudledning som muligt. Ligesom klimapåvirkningen i vores egen produktion, og på tværs af værdikæden, minimeres.
Vores klimaforpligtelser er:
- Vi hjælper vores kunder med at reducere udledningen af drivhusgasser, med mindst 20 millioner tons årligt inden 2030. Det gør vi ved hjælp af vores vedvarende og cirkulære løsninger.
- Vi reducerer udledningerne fra vores egen produktion (scope 1 & 2) med 50 % i 2030, og opnår CO2-neutral produktion i 2035.
- Vi reducerer udledningsintensiteten** i brugsfasen for vores solgte produkter med 50 % inden 2040, sammenlignet med 2020-niveauer.
- Vi samarbejder med vores leverandører og partnere om at reducere udledninger på tværs af hele værdikæden (scope 3).
Fremme den positive indvirkning på biodiversiteten
Tab af biodiversitet er en af de mest alvorlige trusler på globalt plan, i de kommende ti år. Det er en forudsætning for, at vores planet og vores virksomhed trives og fremstår robust, at vi genopretter og beskytter sunde økosystemer. Vores biodiversitetsvision skal drive en positiv påvirkning af biodiversiteten [link til nyt biodiversitetsafsnit], så vi opnår en naturpositiv værdikæde inden 2040. Det betyder, at de positive påvirkninger af biodiversiteten skal opveje de negative. Vi sigter også mod at skabe positive nettopåvirkninger (NPI) af biodiversitet fra nye aktiviteter fra 2025 og frem. Vores målsætning er ingen nettotab (NNL) af biodiversitet fra alle igangværende aktiviteter, inden 2035.
Indtil videre har vi forpligtet os til at forhindre skovrydning i vores forsyningskæder. Vi kræver det samme af alle vores leverandører, og vi står i spidsen for gennemsigtighed i vores industris forsyningskæde.
På vej mod en mere retfærdig og inkluderende værdikæde
Samtidig med, at vi kæmper med de globale miljøudfordringer, anerkender vi også vores sociale rolle. Vi har indflydelse på mange mennesker i vores egen virksomhed, men også i hele vores værdikæde. Vores ambition er at skabe en mere retfærdig og inkluderende værdikæde i 2030, med respekt for alle. De fire prioriterede indsatsområder under 2030-menneskerettighedsambitionen er ansvarlig rekruttering, løn, børns rettigheder og ulighed.
Sikring af en bæredygtig forsyningskæde
Vores vision er at drive en sikker og sund arbejdsplads, fair arbejdsvilkår og øget engagement på tværs af vores forsyningskæder. At sikre en ansvarlig og etisk forretning afhænger ikke kun af vores egne handlinger, men også af at skabe relationer med forretningspartnere, som er forpligtet til vores bæredygtighedskriterier:
- Vi kræver uden undtagelse, at alle vores leverandører og andre forretningspartnere forpligter sig til Neste Supplier Code of Conduct, og har klassens bedste klageprocesser.
- Vi har også menneskerettigheder, biodiversitet og klimamål med som nøglekriterier for vores leverandører, da vi selv går forrest, både når det gælder diversitet og øget tilgængelighed af bæredygtige råvarer.
At sætte høje standarder for bæredygtighed, er det, der gør vores vækst og målsætning muligt: Nemlig at skabe en sundere planet for vores børn. Vi er løbende opmærksomme på de stigende forventninger til bæredygtighed fra vores interessenter, og vi stræber konstant efter at gøre fremskridt, både med vores præstationer og vores vision. Samtidig erkender vi, at ingen kan gøre dette alene. Der er stadig spørgsmål, der venter på at blive besvaret, og løsninger, der skal udvikles. Men vi tror på, at vi sammen med vores partnere, har alt inden for rækkevidde.
*Metoden, der bruges til at beregne livscyklus-udledninger og reduktion i udledninger, er i overensstemmelse med EU Renewable Energy Directive II (EU)2018/2001 og California LCFS-metoden, som Neste har anvendt i GHG-rapporteringen, for mængder solgt i USA, siden begyndelsen af 2022.
**Udledningsintensiteten i brugsfasen beregnes ved at dividere udledningerne fra brugen af produkter solgt af Neste, med den samlede mængde solgte energi (gCO2e/MJ).